Toppen af Danmark

Hun dukkede pludseligt op i toppen af dansk badminton med makkeren Thomas Laybourn, men har for længst bevidst, at hun er kommet for at blive. Kenneth Praefke har talt med Danmarks bedste kvindelige doublespiller 24-årige Kamilla Rytter Juhl:

Helt fra hun var lille, har den stået på badminton. Barneskoene blev trådt i Skagen, indtil den målrettede Kamilla Rytter Juhl som 16-årig flyttede til Ålborg for at give badmintonudviklingen de bedste betingelser. Blot et år senere var også Ålborg blevet for lille, og næste stop blev Århus. I sommeren 2003 trak landsholdstræningen Kamilla til Brøndby, stedet hvor badmintons hovedcenter holder til. To år senere som blot 21-årig stod Kamilla Rytter Juhl i All England finalen med makkeren Thomas Laybourn. Siden har hun for alvor slået sit navn fast i toppen af verdenseliten.
 

Det man lægger mest mærke til, når man læser din "historie", om hvordan du flyttede fra Skagen, til Ålborg, så til Århus for at ende i København i en ung alder er, at du virker meget sikker i din sag og tackler de udfordringer, der kommer. Hvordan kunne du gennemføre det? Mange ville sikkert have droppet ambitionerne og aldrig være nået så langt, hvis de hele tiden blev tvunget til at flytte for at holde udviklingen i gang. Du blev ved – hvad drev dig?

Jeg vidste med mig selv allerede i en tidlig alder at jeg skulle prøve mit talent af. Badminton var "min ting". Da jeg første gang flyttede til Aalborg, synes jeg ikke selv, det var noget stort. Aalborg er ikke så langt væk fra Skagen, og min mor og far kunne altid komme hurtigt, hvis der var brug for det. At jeg så skulle flytte to gange mere, tog jeg egentlig meget roligt. Jeg havde sat mig for, jeg skulle blive god, og at det indebar nogle flytninger, måtte jeg tage med. Jeg var god til at falde til, når jeg kom et nyt sted. Når man bliver godt modtaget på centertræningerne og ikke mindst i klubberne, så er det ikke så svært – i hvert fald ikke for mig. 

Netop det at flytte rundt og fokusere på badminton må have krævet ofre. At være væk fra familien, have mindre fritid osv. Hvad føler du, at du må ofre for at være med på topplan i dag?

Jeg har aldrig set det som om, jeg har ofret noget, men nogle ting er blevet prioriteret i forhold til andre. Jeg synes, noget af det, som er sværest, er når jeg går glip af store ting i familien som konfirmationer og fødselsdage. Og så synes jeg, det er smadder irriterende, at jeg ikke lige kan smutte hjem og spise ved mor og far en aften, hvor jeg ikke selv gider lave mad. Men der er jo meget langt hjem til dem i Skagen.

   Venner, Fester osv. er tit de ting som bliver sat i 2. række. Jeg synes ikke det er svært, for jeg har 100 % selv valgt det. Hvis en anden person havde tvunget mig til at holde mig væk fra det, ville det være noget andet. Men det er dejligt at tage nogle valg, som er målrettede.

   Mine gode venner og familie er klar over, at badminton er nr. 1 stort set altid. Var de ikke det, ville det være endnu mere svært, hver gang jeg meldte fra til noget med dem.  

Det var en overraskelse, da du pludselig dukkede op på topplan. Alligevel har du formået at holde fast og bare blive bedre. Hvad blev udslagsgivende for at du brød igennem, og hvad har du fokuseret på for at forblive i toppen?

Det kom meget pludseligt, at Laybourn og jeg toppede på verdensplan, og i starten var det som at leve i en drøm. Jeg har tænkt flere gange; "hvor er det her fedt, jeg stopper aldrig".

Jeg var meget fokuseret på at træne så meget, jeg kunne, og gøre alle ting for at blive den bedste badmintonspiller i verden. Det kan godt være, det lyder dumt, men jeg har hele tiden troet på, jeg ville ende her, hvor jeg er nu. Men at jeg stod i All England finalen som 21-årig, havde jeg nok ikke turde håbe på. 

En ting er at komme frem til verdenseliten, og en anden ting er at blive der. Og det er faktisk lige så svært, hvis ikke sværere. Og det er en fed udfordring, og jeg har jo ikke ligget nr. 1 på verdensranglisten endnu, så det er med at arbejde videre. 

Det med at være fokuseret er en af mine styrker. Har jeg sat mig for noget, vil jeg gøre det.

Din karriere har nogle klare skillepunkter, i hver by lå en ny udfordring – prøv kort at beskriv hvordan du selv føler din udvikling på badmintonbanen er forløbet.

Da jeg rendte rundt oppe i Skagen og trænede, så jeg ikke rigtig alvoren i det, og jeg hyggede mig bare med badminton, men så blev det mere og mere seriøst for mig. Jeg begyndte at træne mere og tog toget til Aalborg for at træne på centeret der. Og når man øger sin træning, øger man automatisk også sine forventninger. 

Da jeg kom til Aalborg, var det jo pga. badminton, jeg flyttede, og det gjorde, min fokus blev rettet mere ind på det. Jeg startede på Triton's 2. hold og kom hurtigt på deres 1. hold og begyndte at vinde kampe der. Det var stort dengang, og jeg ville have mere! 

I Århus blev jeg lidt mere "en blandt mange", for der var flere gode spillere. Spillemæssigt var jeg stadig en junior og havde meget dårlig sikkerhed og lavede mange fejl - typisk forskel fra ungdom til senior. 

Jeg var kun i Århus i 2 år, hvor jeg så begyndte at snakke med den assisterende landstræner om at flytte til Brøndby. Jeg synes det lød spændende, men synes heller ikke det kunne passe, at man absolut skulle til København for at blive rigtig god. Heldigvis lagde jeg jyde-genet fra mig og flyttede til Brøndby. Og jeg fortryder intet! I Brøndby var stjernerne og mig! Sådan følte jeg mig i starten, men hurtigt blev man vant til hverdagen og tonen i Brøndby. Vi var nu et sted hvor alle ville være den bedste, og det var en udfordring - og er det stadig.  Det er med at kende sig selv godt og stole på sig selv.



Om man surfer rundt på din hjemmeside, hører din analyse af en kommende kamp eller din reaktion efter en netop overstået kamp, virker du enormt fokuseret. Hvor kommer den koncentration fra? Er det en vilje, du altid har haft, eller noget du har bygget op i takt med du har lært, hvad det kræver at være med i toppen?

Som sagt har jeg altid været god til at fokusere på badminton. Hvor det kommer fra er et godt spørgsmål, jeg føler lidt, at jeg altid har haft det i mig og altid været klar over, hvilken vej jeg skulle...

Den måde, jeg fokuserer, er blevet bedre og bedre. Det er kommet i takt med, jeg bruger mere og mere tid på badminton.

Lidt i forlængelse af det foregående. Du skriver selv på din hjemmeside, at når du går efter noget, så gør du det helhjertet, og at det føles godt at gå efter noget hundrede procent. Hvorfor betyder det så meget for dig, at du gør ting hundrede procent? Og hvad betyder det for dig at gøre ting hundrede procent?

Det betyder rigtig meget for mig gøre de ting, jeg laver, 100%. Nogle ting gør jeg ikke 100%, men så er det også fordi, jeg har besluttet, at det ikke skal tage al min opmærksomhed. 

Det giver mig et boost, at hvis jeg har besluttet, jeg skal fokusere 100% på min kamp, at jeg så gør det, som jeg har aftalt med mig selv.

Når man presser sig selv gennem sure træningstimer for at blive verdens bedste er der en risiko for at køre sur i det og miste lysten? Hvordan holder du dig motiveret til at træne? Og fokuseret i kampe – også selvom det er 1. runde i en mindre turnering?

Der vil altid være nogle dage, hvor hele kroppen er øm, det er koldt udenfor, og man rammer bolden dårligt. Det er de dage, hvor man bliver nød til at vurdere, hvad jeg skal træne. Det nytter ikke, jeg skal træne hopsmash, hvis hele kroppen er stiv. Så kan det eksempelvis være det mentale, jeg træner. Jeg kan aftale med Steen (landstræneren, red.), at nu træner jeg mentalt, og at jeg fx. ikke må brokke mig overhovedet i træningen, bare prøve at være cool.

Jeg har lært meget af Steen om, at det er vigtigt at være realistisk.   

1. runde i en mindre turnering kan være svært for nogen. Jeg har det altid sådan, at jeg VIL vinde så stort som muligt og helst spille 100% af 100%. 

At jeg har det sådan kan selvfølgelig også være en ulempe, så jeg simpelthen forventer for meget. Men så længe jeg er bevidst om, jeg har det sådan, er det nemmere at justere. 

Hvad er dit forhold til træning? Er du træningsnarkoman eller er træning en nødvendighed for at være god i kampene?

Jeg er en træningsnarkoman i og med, jeg kommer til alle træningerne. Men jeg er ikke sådan en type, som løber fordi jeg lige har lidt ekstra tid. Kondition og benarbejde er vigtige ting for mig, men også hårde, så det er sværere at få det lavet. Men jeg tror, de fleste altid har nemmere ved at lave det, som man er lidt god til. Jeg kan godt lide at træne hårdt op til turneringer, for så føler jeg mig fit og klar til kamp.

Du giver indtryk af at være en person i balance med smil og overskud. Hvilken betydning har lyst og glæde for at spille godt? Du nævner selv på din hjemmeside at en af dine styrker er at du er smilende.

Lyst og spilleglæde er noget jeg skal have med mig på banen, er det ikke med, har jeg svært ved at finde det gode spil frem. Heldigvis kommer det næste altid af sig selv, så det er ikke noget, jeg sådan tænker over. Jeg tror, det er vigtigt at huske på, hvorfor man startede med at spille badminton, så det ikke bliver for surt og seriøst. Og jeg tror de fleste startede, fordi de synes, det var sjovt! 

Hvad ser du som dine styrker og svagheder som badmintonspiller?

En af mine styrker er, at jeg er god til at fokusere på det, jeg gerne vil. Svagheden er vel, når jeg vil det for meget, så det hæmmer mig, og jeg kommer til at gøre badminton til det vigtigste i hele verden - og det er det altså ikke!

Badminton er uden tvivl mere end en hobby for dig og mange andre. Det bliver en del af livet. Hvornår får du gåsehud af badminton?

Badminton er helt klart "bare" en del af mit liv, jeg tænker ikke så meget over, at det er en sport, jeg lever af, men nogen gange stopper jeg op og tænker: hvor er jeg heldig! 

Jeg kan få gåsehud, når jeg ser nogle fede kampe. Sidst jeg fik gåsehud var da min klubkammerat Martin Lundgaard vandt semifinalen i Denmark Open. Det er fedt at se glæden, når nogen vinder. 

Så til fremtiden. Du er ung og har tiden foran dig. Hvor er du om fem år? Hvad er dine store mål og hvorfor? Alle vil naturligvis helst vinde så meget som muligt, men hvilke turneringer / mål betyder mest for dig?

Jeg har ingen ide om, hvor jeg er om 5 år. Hvis jeg synes det stadigvæk er sjovt at spille badminton, håber jeg, at jeg er i stand til det. Det kan jo komme meget op, mht. skader osv. 

Jeg har lige nu som mål at komme til OL i 2008 og gerne tage en medalje med hjem. 

Det er svært at sætte turneringer op mod hinanden, men VM og All England er to turneringer efter OL, jeg gerne vil vinde. VM fordi det selvfølgelig er verdensmesterskaberne og alle kommer i topform, og det er ekstra nerver på spil fordi, det er om VM-medaljer. All England fordi det er den turnering med flest traditioner for mig, det er den, jeg har siddet og set i TV, og det var i den turnering, jeg fik min internationale gennembrud.

Dit erklærede mål er at blive verdens bedste doublespiller. Hvad mangler du for at blive verdens bedste?

Jeg mangler stabilitet i mit spil. Det vil være perfekt at have et super grundspil og så have de ekstra kvaliteter udover det. Så ser det godt ud!
 
Det er få, hvis overhovedet nogen, der tjener gode penge på badminton. Hvor vigtigt er det for dig at have en sponsor? Hvor stor betydning har det for hvilke resultater du opnår?

Det betyder meget at have en sponsor, det giver ro. Ligesom det, nu hvor jeg ingen sponsor har, gør, at man tænker lidt mere over sin økonomiske situation. Jeg tæller ikke hver en øre, men hvis der er en skadesperiode, eller vi ikke kommer så langt i turneringerne, så kan jeg godt tænke lidt mere over, hvad jeg skal gøre for at få penge på kontoen!



Prøv at beskriv en typisk dag i Kamilla Rytter Juhls liv.

En normal dag kunne se sådan her ud: 

Står op kl. 7.30

Kører til træning kl. 9.10-9.15. Jeg kører altid i god tid, så jeg har god tid til at forberede mig til træning.

Træning 10-12 i Brøndby, hvor jeg spiser frokost bagefter.

Så er jeg hjemme omkring kl. 13.30 – 14. Hjemme bruger jeg tiden på forskellige daglige ting, som jo skal gøres, og så slapper jeg lidt af inden næste træning som enten er i Værløse eller i Brøndby igen.

Jeg laver altid selv aftensmad, så det er sidste opgave inden jeg går i seng kl. 22, og aller senest 22.30 - Jeg går meget op i min sengetid, da det giver mig mere energi, hvis jeg får mange timers søvn.

Til sidst. Der venter mange udfordringer, hvis badminton som sport skal blive en større såvel internationalt som i Danmark. Hvad er dit syn på fremtiden for badminton som sport? Er vi på vej op eller ned?

Jeg synes vi er på vej opad, men det går langsomt.... Der kommer lidt flere penge til turneringerne, men det er ikke mange, når alle deltagere skal have en del af kagen. 

Der er mange andre, der snakker om, vi får for lidt penge, for hvad vi laver, og hvor meget tid vi bruger på det. Og de har jo ret. Men jeg prøver bare at nyde at spille badminton og få tingene til at hænge sammen. Det vigtigste er jo, at det for mig er sjovt, og når det ikke er det længere, så håber jeg, at jeg er stærk nok til at sige fra. 


30. oktober 2007, Kenneth Praefke