Klik for flere produkter
Ikke flere produkter fundet
Det vigtigste ved valget af en ketsjer er rammens form, vægten, balancepunktet, skaftets stivhed, vridningsstabiliteten (torsion), strengene og håndtaget. Disse ting skal passe til den enkelte spiller. Det er ikke et stykke titanium eller andet gimmick, der skal afgøre valget af badmintonkecther.
Mere Stivhed. Lettere vægt. Lavere balancepunkt.
En ketsjer som vejer mellem 85 og 90 gram uden strenge har sikkert en god kontrol forudsat at balancepunktet ikke er for højt. Anbefalet balancepunkt: 275mm - 280mm.
En lettere ketcher giver en hurtigere ketcherføring, idet svinget bliver hurtigere uden, at der skal bruges ekstra energi. For at lave tekniske finesser, hvor bolden kan spilles til et hjørne selvom man er under hårdt pres, så er det en stor fordel at have en let ketcher
Mindre stivhed. Højere vægt. Højere balance punkt.
En ketsjer der vejer mellem 88 og 92 gram uden strenge har sikkert en god slagkraft forudsat at balancepunktet ikke er for lav. Anbefalet balancepunkt: 285mm - 295mm.
En tungere ketsjer vil overføre mindre "stød" og vibrationer når bolden sendes af sted og den har et større "sweet spot" end lettere ketsjeres. Den giver mere power i slagene, men bevægelserne er lidt langsommere. Hvis man ønsker at beholde et tungt slag, skal man altså ikke vælge den letteste ketcher.
1. En nybegynder vil få bedre slag ved at vælge en tung badmintonketcher. Ketcheren er lettere at styre, da bevægelserne er langsommere som følge af dens tyngde. Desuden giver den mere power i spillet.
2. Øvede spilere som har en fornemmelse af spillet vil få mere teknik ved lettere ketchere, hvis man er startet med en tung ketcher. Ketsjerføringen vil blive hurtigere. En ketcher af mellemvægt kan give mere præcision en end hovedlet ketcher.
3. Turneringsspillere skal finde den ketcher, som fremhæver styrkerne i spillet, eller som gør svaghederne bedre. Badmintonspillere på højt niveau foretrækker sædvanligvis hovedlette ketsjere.
1. Hovedtunge ketchere, hvor vægten ligger i hovedet. Energien udvikles af sig selv i hovedet, hvilket resulterer i mere power, uden at svinget bliver hurtigere
2. Ketchere med lige balance - dvs hvor vægten er lige fordelt. Til spillere der ønsker at bevare power, og som ønsker god ketcherføring.
3. Hovedlette ketchere, hvor vægten ligger i skaftet og grebet. Det giver stor reaktionsevne og hurtig ketcherføring. Ønsker man et meget teknisk spil, så er det en fordel med hovedlet ketcher
Det gælder om at finde den balance som passer til ens spil.
Længden af ketsjeren spiller også en stor rolle - se "long size" i nedenstående.
P.g.a. af den flade top har rammeformen Isometric har et sweetspot, som er 30% større end den traditionelle rammeform. Sweetspot, er det område i slagfeltet, hvor de optimale slag slås. Et optimalt slag betyder større slagkraft og større kontrol. En ketsjer med Isometric rammeform er i stand til at overføre mindre "shock", men er mere tilbøjelig til vibration p.g.a. længden af strengene. Du kan øge spændingen på en Isometric p.g.a. dens større ´"sweet spot" Specielt "main" strengen, hvor længden af strengen er længere end på en konventionel ketsjer.
Square Box design er en videreudvikling af Isometric formen med et sweetspot der er 35% større end den traditionelle hovedform. Square Box design har et mere firkantet sweetspot fordi den har en fladere top end Isometric design. Fordelen ved et firkantet sweetspot er, at det er i stand til at producere mere kraftfulde smash!
Armortec er design af en ketsjer med teorien om at være i stand til at øge accelerationen via tyngdekraften. Armortec design er en tyk (solid) Square Box rammeform med firkantet sweetspot. Den tykkere ramme (ketsjeren set forfra - ikke fra siden) gør ketsjeren i stand til at modstå hårdere opstrengninger.
Et aerodynamisk design betyder, at ketsjerne skarpere kanter. Fordelen er mindre luftmodstand, hvilket betyder at de er designet til hurtige spillere, som elsker det kraftfulde spil.
For at få en forståelse af begrebet torsion er det måske bedst at komme med et eksempel: T-stykket er et af de mest udsatte steder på en badmintonketsjer. Når en ketcher er i udbøjet tilstand, er der et meget stort pres ved t-stykket. Derudover vil der i t-stykket ske en vridning sidevejs, hvis man rammer bolden uden for sweetspottet. En vridningstabil (mere stiv) ketsjer skulle således give færre spildslag, hvis et slag skulle ligge uden for sweetspottet
Nogle ketsjere har øget længde på op til 10mm. Der er umiddelbart 3 fordele ved en længere (long size) ketsjer:
1. Større rækkevidde
2. Større svingmoment (mere kraft)
3. Større vinkel på f.eks. smash.
Man skal være opmærksom på, at en "long size" ketsjer også er lidt sværere at reagere hurtigt med tæt inde på kroppen - f.eks. ved double spil.
Længden indeles i 3 kategorier der betegnes "normal size" (670 mm), "long size" (675 mm) og "ex-long size" (680 mm).
Nano teknologi anvendes for at skabe en vridningsstabil (torsion free) ketsjer. Nano teknologien er den eneste produktionsmetode, som jeg kan komme i tanke om, der kan skabe et næsten fejlfrit og mere stabilt rammehovede.
En lille niche shop indenfor ketchersporten.
10 års jubilæum med salg af Prospeed badmintonketchere.
Prospeed har i disse 10 år også udviklet sig som ekspert i opstrengningsmaskiner.
Vi er derfor stolte af at kunne præsentere Stringway - de mest præcise opstrengningsmaskiner på markedet.